Tilbage til forsideNysgerrighed har ført til et forfatterskab
Neuropsykolog Susanne Freltofte, Kr. Hyllinge, udgiver bog om hjælpemuligheder for hjerneskadede børn.
Jeg blev nysgerrig!
Sådan begrunder neuropsykolog Susanne Freltofte, Bakkedal ved Kirke Hyllinge, sit store engagement i problemer for børn med hjerneskade.
Nysgerrigheden blev vakt, da hun under sit psykologstudium skulle besvare en opgave inden for området. Det blev til flere opgaver, der ikke eksisterede megen oplysning og viden om. Efter eksamen som cand. psyk. blev det til praktisk arbejde med børn, og nu er det blevet til en bog.
En bog om hjerneskader hos børn. Det er en populær videnskabelig forklaring om, hvordan hjerneskader opstår, hvordan symptomerne er på de mange, mange forskellige former for hjerneskader og ikke mindst gode råd om, hvad man kan gøre for at hjælpe barnet.
Bogen "Udviklingsmuligheder for børn med hjerneskader" og undertitlen - Neuropædagogik er nylig udkommet på Borgens Forlag og henvender sig til forældre, pædagoger og alle, der interesserer sig for spørgsmålet og ønsker lettilgængelig og forståelig forklaring. Susanne Freltofte har gjort et kæmpe arbejde for meget bevidst at "oversætte" tunge, faglige udtryk til et alment sprog, og skulle der alligevel være enkelte tunge udtryk i teksten, har hun gjort sig stor umage med at lave en ordliste, der bringes bag i bogen.
Ikke vidundermetoder
Susanne Freltofte gør meget ud af at påpege, at det ikke er vidundermetoder, hun foreslår, men råd, der kan være nyttige og supplerende. Hun er ingen novice på området, men har hentet solid erfaring gennem studieophold på Rigshospitalet og forskellige institutioner og senere gennem sit virke som klinisk psykolog ved skolepsykologisk kontor i Hørve fra 1980 til 1986 og derefter i tre år ved skolepsykologisk kontor i Nykøbing, hvor hun siden 1989 har været knyttet til Bistandsafdelingen i Nykøbing-Rørvig kommune. Dertil kommer, at hun også kender folkeskolen indefra som lærervikar. Samtidig driver hun sammen med sin mand Viggo Petersen, kursusejendommen Bakkedal på Vintappervej ved Kr. Hyllinge.
Hvorfor og hvordan
Susanne Freltofte blev nysgerrig og lidt pirret, fordi hun oplevede, at det var god latin i psykologistudiet i tiden omkring 1968 at interessere sig meget for det sociale miljø omkring et barn, mens arvelige egenskaber ikke betød noget. Hun er af den opfattelse, at man er nødt til at se på begge dele. Mange ting kan ændre et barns og et menneskes samspil med andre, og derfor er det meget vigtigt at vide, hvorfor og hvordan ændringen sker.
Der er mange grader af hjerneskader - lige fra de tilfælde, hvor alle funktioner er nedsatte, til dem, hvor der kun er tale om, at barnet mangler en enkelt færdighed, som kan skyldes en langsom eller forkert nerveudvikling.
l folkeskolens specialundervisning er der en god del børn, som f.eks. har svært ved at lære at læse, men som på senere tidspunkt end deres kammerater pludselig kan. Ofte kan man høre om deres fædre, at de heller ikke kunne læse i skolen, men da fædrene så kom på landbrugsskole, lærte de at læse, fortæller Susanne Freltofte som et eksempel på en langsom nerveudvikling, der er arveligt betinget. Når man skal hjælpe et sådant barn, er det i mange tilfalde et spørgsmål om at finde barnets stærke sider og gennem en stimulering komme videre og navnlig væk fra, at barnet oplever nederlag.
Alle mennesker er født med et antal nerveceller, der skal bolde resten af livet. I løbet af et barns udvikling isoleres cellerne, så der kan gå hurtige impulser gennem dem og opstå indbyrdes forbindelse mellem cellerne. Jo flere indbyrdes forbindelser der er, des klogere er mennesket.
Som en arkæologisk udgravning
Når man skal undersøge, hvor det er, at cellerne ikke har forbindelse, eller den langsomme udvikling ligger, er det som at foretage en arkæologisk udgravning. Somme tider kan det være indlysende, hvor fejlen er, til andre tider kan det være dødsvært at finde den, forklarer Susanne Freltofte.
Så længe, der ikke er en biologisk udvikling i gang, kan man ikke stimulere den enkelte til at fungere bedre. Men når den er der, kan stimulering begynde, men hvilken form, der skal vælges, afhænger meget af den type skade, barnet har, og her er forståelse også et vigtigt nøgleord. Forståelsen og stimuleringen skal gives barnet fra dets omgivelser, hjem, daginstitution, skole osv. Men det er i den forbindelse meget vigtigt at fastslå, at dét, der kan være et godt råd i dag, muligvis er et dårligt om tre måneder, fordi der hele tiden foregår en udviklingen. Derfor skal barnet følges nøje.
For mange børn med hjerneskader er det vigtigt, at det helt tiden er de samme processer, der sker. For andre kan det være væsentligt at give dem faste betegnelser for ting i en indlæringsproces, fordi børnene ikke har udviklet en kombinationssans, men godt kan udføre færdigheden, når bare de kender dens betegnelse. For andre igen drejer det sig om at skabe lyst til indlæring.
Den stærke side
Forståelse er et nøgleord i behandlingen, understreger Susanne Freltofte, som også glæder sig over, at der en voksende interesse for neuropædagogik. Nu skal man hare passe på, at interessen for området ikke går hen og bliver til en ny religion.
Mange lærere, pædagoger og forældre har efterlyst mere viden, så Susanne Freltoftes bog kommer, kan man godt sige, på et tørt sted. Der er nemlig ikke tidligere herhjemme udgivet en bøg, hvor både symptomerne og hjælpeforslag er samlet på en overskuelig måde. Det vil føre for vidt her at omtale alle bogens forslag. Så meget kan dog slås fast, at grundideen er, at man skal give barnet en individuel hjælp ud fra dets stærke sider, lægge sig i selen for at finde ud af, hvorfor og hvordan et barn er skadet og derudfra søge at stimulere det bedst muligt, så det undgår for mange nederlag i såvel indlæring af færdighed som i omgangen med andre. Læseren får god hjælp i bogens mange fortræffelige illustrationer, ordliste og litteraturhenvisninger, men bøgen har også en styrke i, at den rummer en stribe skemaer, som kan bruges ved iagttagelser af barnet, og disse skemaer udmærker sig bl.a. ved, at der ved flere spørgsmål er henvisning til, hvor i. bogens øvrige kapitler man kan læse om de forhold, skemaet berører.
Susanne Freltofte blev nysgerrig - nu kan det varmt anbefales andre at blive nysgerrige efter at se bogen og bruge den.