• Medlemsblad for DAMP foreningen DAMP nr. 2 s. 4-9 1997.

Hjernen rummer så komplekse funktioner, at det er svært at få overblik over dens funktion med mindre man forsimpler sine modeller samtidig med at forskellige hjernefunktioner sammenlignes med noget, man kender til forvejen.

Når jeg skal beskrive hjernens funktion, vil jeg tage udgangspunkt i den russiske hjerneforsker: Lurias inddeling af hjernen i tre store blokke, samtidig med at jeg supplerer denne beskrivelse med at forklare de forskellige bearbejdningsstrategier i de to hjernehalvdele.

Funktionen i hjernen kan med lidt god vilje sammenlignes med en fabrik, hvor Lurias tre blokke udgør forskellige afdelinger.

I blok 1 bor portneren, der styrer på ind- og udgående impulser.
I blok 2 ligger produktionsafdelingen, der skaber personens virkelighedsopfattelse.
I blok 3 bor direktøren og distributionsafdelingen, der for direktørens vedkommende skal styre fabrikken, og for distributionsafdelingens vedkommende skal sørge for at direktørens beslutninger udføres i praksis.

Lad os tage det hele én gang til, og denne gang lidt mere udførligt.

Hvis for eksempel blok 1-områderne registrerer, at blodsukkerniveauet er begyndt at falde, fordi det er længe siden, at personen sidst har spist, vil indkommende impulser eller opdukkende tanker, der har med mad at gøre, have en klar tendens til at skabe opmærksomhedsimpulser på hjerneoverfladen. Tænk bare på, hvor meget du tænke på mad og lagde mærke til mad i dine omgivelser, sidste gang du var på slankekur.
På lignende vis vil andre biologiske uopfyldte behov kunne gribe ind i vægtningen af sanseindtryk på blok 1-niveau.

Hjernens udvikling - Udbygningen af fabrikken
Hjerne-fabrikken hos det nyfødte barn arbejder alene ud fra portnerprincipperne, da det er den eneste del af fabrikken, der er bygget færdig på dette tidspunkt.
Portnerfunktionen kan i principper udføre alle de funktioner på et lavt niveau, som en hjerne formår. Når hjerneoverfladen gradvis tages i brug i løbet af barndommen, vil den efterfølgende kunne lære mere kompleks sansebearbejdning, der danner baggrund for de bevidste og mere intellektuelle funktioner, der er karakteristiske for det normalt fungerende menneske.
I de første leveår begynder de simpleste niveauer i produktionsafsnittet og distributionen / kørselsafdelingen at fungere, fordi disse hjerneområder modnes tidligt i barnets liv. Den første lille direktør flytter ind i de forreste hjerneområder, når barnet er godt 2 år, for så at udvide sine muligheder og færdigheder i de efterfølgende 10-15 år, hvor dette hjerneområde modnes.

Når direktøren har nået en vis udvikling og skoling, vil han kunne gribe meget styrende og regulerende ind i portnerens styring af opmærksomhedsfunktionen.
Direktøren vil derved kunne bestemme, hvad hjernen skal koncentrere sig om, mens portneren styrer opmærksomheden.
Symbolsk set tænder portneren lyset, mens direktøren beslutter, hvad i oplevelsesfeltet spotlightet skal centreres om.
Direktøren er i den udviklede hjerne, den der styrer i normale situationer. Portneren kan dog overtage og styre på egne præmisser, når der opstår faretruende og uventede situationer, eller når direktøren negligerer input, der er nødvendige for den fortsatte eksistens.

Blok 2 - produktionen
I blok 2-områderne i den bagerste halvdel af hjerneoverfladen ligger produktionsafdelingen, hvor enkeltkomponenter (sansestimuli) fra forskellige leverandører (sansekanaler) sammensættes. Enkeltkomponenter fra én leverandør bygges sammen, før delene fra de forskellige leverandører kombineres sammen til et fuldstændig færdigt produkt, eller på neuropsykologisk, til en færdig perception.
Synsnerven sender impulser til de primære synsområder i nakkelappen, høresansen sender sine impulser til tindingeområderne, og følesansen afleverer sine impulser til de forreste områder i blok 2, der dækker et ca. 0,5 cm bredt bånd, der starter lige omkring overkanten af det ene øre, løber op over hjernens hvælvede side, og ned i midterfuren, der adskiller de to hjernehalvdele.
Råvarerne der leveres til venstre hjernehalvdel kommer fra sansereceptorer, der opfatter højre side af virkeligheden, medens råvarer, der leveres til højre hjernehalvdel, kommer fra sansereceptorer, der opfatter venstre side af virkeligheden.
Når man gennem barndom og voksenliv bliver så dygtig til for eksempel at cykle, så man kan gøre det uden at tænke over det, flyttes afviklingen af funktionen fra hjerneoverfladen til en kvikskrankefunktion hos portneren. Funktionen er nu automatiseret.

Den indre oplevelse af den ydre verden er skabt, når blok 2 har gjort sit arbejde færdigt.
Blok 2`s virkelighedsoplevelse vil imidlertid afhænge af, hvad blok 1 og blok 2 har kunnet gøre ved de indkomne signaler, for hvis der er dele af portnerfunktionen eller produktionsenheden, der fungerer dårligt, vil det medføre, at hjerne-fabrikken oplever en anden virkelighed, et fænomen som ses hos mange børn med DAMP. Mange DAMP børn har specielt problemer med at portneren ikke skaber en passende mængde opmærksomhedsimpulser, så nogen DAMP børn overreagerer på sansepåvirkninger - andre underreagerer

Blok 3 - Direktøren
I blok 3 bor direktøren (bevidst styring og strukturering af oplevelsen) og distributionsafdelingen (bevidst styring af motorik). Ud fra de virkeligheder som produktionsafdelingen har produceret, skal direktøren træffe beslutninger om, hvad varerne (oplevelserne) skal bruges til, mens distributionsafdelingen skal sørge for, at direktørens beslutninger omsættes til handlinger (motorik).

Direktørens vigtigste arbejdsredskab er en kalender, som hjælper ham med at holde styr på, hvordan forløbet af en given episode var. Kalenderen gør det også muligt at genkalde gamle oplevelser og bruge dem ved nye opgaveløsninger.
Direktøren kan udfra sine erfaringer forestille sig, hvad der vil ske, hvis et givent forløb afvikles. Han vil derfor ud fra indre forestillinger, være i stand til, at træffe beslutninger og gribe styrende ind i resten af fabrikkens funktioner og forhindre, at man producerer varer, som er behæftet med fejl eller resulterer i voldsomme sammenstød med omgivelserne.
Direktøren vil altså ud fra de indre forestillinger kunne træffe konsekvensprægede beslutninger, hvorfor hans indsats er både ressource- og tidsbesparende for hele fabrikken.

Evnen til at arbejde ud fra tidsdimensionen medfører også, at direktøren alene ud fra tidligere stumper af oplevelser kan sammenstille forskellige informationer, hvilket sætter ham i stand til at forestille sig forløb og konsekvenser uden nogen sinde konkret at have oplevet forløbet.
Direktørfunktionen medfører derfor, at personen kan tænke sig til viden og konklusioner, der ikke er konkret indlært.
Direktøren er derfor en vigtig brik, når barnets udvikling skal accelerere, ligesom direktøren er nødvendig, når uhensigtsmæssige adfærdsmønstre skal ophøre.
Direktørens funktion er afhængig af, at han får leveret en korrekt virkelighed fra produktionsafdelingen, så når DAMP barnets hjerne ofte skaber en anderledes virkelighed end den normale, vil direktørfunktionen også komme til at fungere skævt, nogen DAMP børn har dertil problemer med selve direktørfunktionen eller dennes samarbejde med portneren.

En fabrik uden direktør kan godt producere, men ikke forestille sig, hvad slutproduktet er, hvorfor personen med nedsat direktørfunktion vil gentage mange adfærdsmønstre uden på forhånd at have indset konsekvensen af dem. Direktøren er dertil den instans, der kan forholde sig selvkritisk til de udførte opgaver.

Blok 3 - Distributionsafdelingen/kørselsafdelingen
Når direktøren har besluttet sig for, hvilke planer der skal udføres, skal disse omsættes til handlinger. Områderne der ligger bagtil i blok 3 tager sig af denne opgave, idet disse områder styrer bevidste motoriske funktioner, så områder i venstre hjernehalvdel primært styrer motoriske funktioner i højre kropshalvdel, medens højre hjernehalvdel primært styrer motoriske funktioner i venstre kropshalvdel.
Områderne for motorisk funktion kan underinddeles i to forskellige typer af motoriske områder.
Luria taler således om det præmotoriske område, der udgør det midterste område i blok 3, ligesom han taler om det motoriske områder, der udgør den bagerste del af blok 3.

I fabriksmodellen kan man sammenligne de præmotoriske områder med en trafikcentral, der planlægger, hvordan og hvorhen en fragtmand skal køre på sin rute gennem landet med varer til forskellige kunder. Der bliver altså i denne afdeling skrevet lister over, hvilke rutenumre den enkelte lastbil skal følge og med hvilken hastighed, så man kan tegne kortskitser over rutens forløb.
På det konkrete neurologiske niveau betyder det, at man i de præmotoriske områder komponerer bevægemønstre, eller skriver "noderne" til de bevægemelodier, som en konkret sammensat bevægelse består af.
Når man i de præmotoriske områder har dannet den sammensatte bevægemelodi, skal denne omsættes til impulser til de enkelte motoriske fibre rundt om i kroppen.
Denne uddifferentiering af impulser til hver enkelt muskel sker i de motoriske områder.
Tilbage i fabriksmodellen sørger de motoriske områder for at definere, hvilke varer (nerveimpulser om motorisk aktivitet), der skal læsses af hos hver enkelt kunde (muskelfiber).
For at de motoriske områder kan udføre deres opgaver så effektivt som muligt, trækker de på oplysninger fra andre hjerneoverfladeområder, samtidig med at selve den motoriske bevægelse udføres i samarbejde med en lang række strukturer på portnerniveau (blok 1 niveau) og i lillehjernen.

De forskellige forarbejdningsprincipper i højre og venstre hjernehalvdel
Venstre hjernehalvdel er ofte bedst til at bearbejde detaljer og dermed at bruge bid-for-bid-principper (digitale fremgangsmåder) samtidigt med at den tager informationer ind sekventielt (i rækkefølge), mens højre hjernehalvdel arbejder mest med helheder, hvor den benytter sig af analogforarbejdning (i et hurtigt glimt).

Helhedsforarbejdning er bedst, hvis man hurtigt skal orientere sig, mens detaljeforarbejdningen er bedst til meget nøjagtig sansebearbejdning. Derfor udgør de til sammen et meget godt makkerpar.