Hurtigt om nerveceller

Nyfødte nerveceller

Dannelsen af nerveceller sker primært i fostertilværelsen. Efterfølgende sker der en sparsom nydannelse af nerveceller, men endnu mangler der tydelige beviser på, at denne nydannelse kan reparere skadet nervevæv i en sådan grad, at der opstår reelt nye indlæringsmuligheder hos en konkret person.

Hvis en ”nyfødt” nervecelle skal erstatte en død nervecelle i et netværk, så kan den ikke overtage den gamle nervecelles opkoblinger, den skal i stedet starte forfra med at prøve sig frem, hvilket betyder at dele af udviklingen og indlæringen skal begynde forfra.

Facts om nerveceller og hjerneudvikling

Fra barnet undfanges begynder nervesystemet at dannes.

Stamceller sørger for, at der ”fødes” nerveceller i hobetal.

Først skabes de dybe dele af hjernen, der gøres klar til at sikre vores overlevelse samt skabe basis for den videre kontakt med omverdenen.

Frem til ca. 20. fosteruge ”fødes” der mængder af nerveceller, der klatrer af stilladser, bestående af støttevæv, til deres endelige adresse på hjerneoverfladen, hvor bevidste intellektuelle processer skal opbygges.

Nervecellerne på hjerneoverfladen ”slumrer”, indtil genetikken skyder deres opkobling med andre nerveceller i gang.

Samtidig med at nervecellens udløbere vokser, dannes der isolering (myelin) rundt om udløberne, så de elektriske impulser kan løbe hurtigt og målrettet af sted, langs nervecellens forgreninger.

Når nervecellen kobler op med andre nerveceller, sker dette ved, at der fra nervecellens endeplade frigives et kemisk stof (transmittersubstans), der flyder ind i den næste nervecelle, der modtager signaler og dermed kemi, fra mange andre nerveceller.

Nervecellernes opkoblinger

Når en nervecelle begynder at danne netværk med andre nerveceller, sender den masser af grene af sted, i håb om, at den kan blive venner med en masse andre nerveceller.

Nogle venskaber bliver accepteret, så forbindelseslinjer mellem vennerne bliver kraftige, andre visner bort, fordi det ikke lykkes at skabe et samarbejde.

På hjerneoverfladen har hver enkel nervecelle i nærheden af 6.000 opkoblinger med andre nerveceller.

Mange af disse opkoblinger benytter sig af forskellige former for kemi (transmittersubstans). Nogle hæmmer nervecellens trang til at reagere, nogle fremmer den, nogle skubber på de aktuelle processer og så fremdeles.

Hjernens kemi påvirkes bland andet af: vores aktuelle humør - hvad vi har spist - hvad vi tænker på og forventer. Den samme sansning vil derfor ikke sætte gang i det samme nervemønster på forskellige tidspunkter.

Når nye oplevelser fanges af hjernen, danner mønstret af sanseindtryk nogle nye netværksopkoblinger, der i fællesskab ”husker” oplevelsen.

Livet igennem omorganiseres nervecellernes opkoblinger. Nogle opkoblinger vokser sig kraftigere, andre visner bort.

Nogle nerveceller dør på grund af understimulation.