Hjernens funktion - Kop

Blok 1 - Portneren
Hovedtesen for portnerens arbejde er sortering og grovbearbejdning af de indkommende data, samt at tænde og slukke for lyset i fabrikken (arousal), det vil sige sørge for at holde vågenhedsgraden oppe, så nervecellerne i blok 2 og 3 på grund af arousalimpulserne fra blok 1, får synkroniseret deres elektriske impulser og dermed optimeret deres mulighed for at kunne samarbejde. 
Når portneren sorterer og grovbearbejder sanseimpulser, sørger han først og fremmest for at fremme transmissionen af de oplysninger, som er nye, da portnerens eget princip er, at det er bedre at producere nye varer, som ikke findes på lageret i forvejen frem for at fremstille flere af dem, der allerede ligger på lager.
Når man i faretruende situationer når at reagere, hænger det ofte sammen med denne opprioritering af en bearbejdning af nye impulser, samtidig med at portneren i katastrofesituationer selv kan afsende og styre motoriske signaler, så man kan spare den tid, som en bearbejdning på hjerneoverfladen tager.

Portneren vil også arbejde på at holde en tæt kontakt til alle fabrikkens forsyningslinier, så han løbende er klar over, om der mangler mad i kantinen, om der skal køres affald bort, om temperaturen i klimaanlægget er for høj eller lav etc.

Hvis for eksempel blok 1-områderne registrerer, at blodsukkerniveauet er begyndt at falde, fordi det er længe siden, at personen sidst har spist, vil indkommende impulser eller opdukkende tanker, der har med spisning at gøre, have en klar tendens til at blive opprioriteret, sådan at blok 1, via et vedvarende bombardement af blok 2 med oplysninger om, at personen er sulten, kan sikre, at han eller hun sørger for at få noget at spise og dermed fortsætter med at eksistere.
På lignende vis vil andre primitive uopfyldte behov som; temperaturregulering, udskillelse af affaldsstoffer, basale behov for berøring og kontakt med artsfæller gribe ind i vægtningen af sanseindtryk på blok 1-niveau.

Hjernens udvikling - Udbygningen af fabrikken
Når fabrikken begynder at fungere, når barnet bliver født, arbejder den i første omgang alene ud fra portnerprincipperne, da portneren er den første der ansættes i firmaet. I det efterfølgende år bliver der ansat folk på de simpleste niveauer i produktionsafsnittet og kørselsafdelingen, fordi disse hjerneområder modnes. Den første lille direktør flytter ind i de forreste hjerneområder, når barnet er godt 2 år, for så at udvide sine muligheder og færdigheder i det efterfølgende ti-år, hvor dette hjerneområde modnes.

Når direktøren har nået at få en vis magt og indflydelse, vil han kunne gribe meget styrende og regulerende ind i portnerens sorteringssystem. 
Direktøren vil altså kunne bestemme, hvad hjernen skal koncentrere sig om, mens portneren styrer opmærksomheden. Symbolsk set tænder portneren lyset, mens direktøren beslutter, hvad i oplevelsesfeltet spotlightet skal rettes mod.
Direktøren er i den udviklede hjerne, den der styrer i normale situationer. Portneren kan dog fortsat overtage og styre på egne præmisser, når der opstår faretruende og uventede situationer, eller når direktøren negligerer input, der er nødvendige for den fortsatte eksistens.

Blok 2 - produktionen
I blok 2-områderne i den bagerste halvdel af hjerneoverfladen ligger produktionsafdelingen, hvor enkeltkomponenter (sansestimuli) fra forskellige leverandører (sansekanaler) sammensættes. Enkeltkomponenter fra en leverandør bygges sammen, før delene fra de forskellige leverandører kombineres sammen til et fuldstændig færdigt produkt, eller på neuropsykologisk, til en færdig perception. 
Synsnerven sender impulser til de primære synsområder i nakkelappen, høresansen sender sine impulser til tindingeområderne, og følesansen afleverer sine impulser til de forreste områder i blok 2, der dækker et ca. 0,5 cm bredt bånd, der starter lige omkring overkanten af det ene øre, løber op over hjernens hvælvede side, og ned i midterfuren, der adskiller de to hjernehalvdele.
Råvarerne der leveres til venstre hjernehalvdel kommer fra sansereceptorer, der opfatter højre side af virkeligheden, medens råvarer, der leveres til højre hjernehalvdel, kommer fra sansereceptorer, der opfatter venstre side af virkeligheden.
Fabrikken vil fungere således, at det altid vil være det samme område i produktionsafsnittet, der udfører samme samlefunktion, for eksempel vil bearbejdningen af synsindtryk på hjerneoverfladen altid foregå i det samme hjerneområde og efter samme type af grovskitser hos en given person. Der er altså nogle arbejdssteder og arbejdsgange, som er faste. Derved vil man også efterhånden opbygge en sådan rutine, at nogle fremgangsmåder kan rationaliseres og automatiseres, så de eventuelt kan flyttes fra blok 2 til en kvikskrankefunktion hos portneren. På dansk siger vi, at personen så kan aktiviteten på rygmarven, eller at funktionen er automatiseret.
Den indre oplevelse af den ydre verden er skabt, når blok 2 har gjort sit arbejde færdigt.
Blok 2`s virkelighedsoplevelse vil imidlertid afhænge af, hvad blok 1 og blok 2 har kunnet gøre ved de indkomne signaler, for hvis der er dele i blok 1 eller blok 2, der er dysfungerende, vil det medføre, at personen oplever en anden virkelighed.

Blok 3 - Direktøren
I blok 3 bor direktøren (bevidst styring og strukturering af oplevelsen) og distributionsafdelingen (bevidst styring af motorik). Ud fra de varer som blok 2 producerer, skal direktøren træffe beslutninger om, hvad varerne (oplevelserne) skal bruges til, mens distributionsafdelingen skal sørge for, at de af direktøren trufne beslutninger omsættes til handlinger (motorik).

For at drive fabrikken udvikler direktøren efterhånden et ganske særligt redskab, der sætter ham i stand til at blive en endnu bedre leder.
Direktørens særlige redskab er en kalender eller en tidslinie, som bevirker, at han er i stand til at indordne oplevelser i forhold til en tidsdimension, samtidig med at det også er muligt at genkalde sig oplevelsesforløb ud fra en tidsdimension.
Direktøren vil derfor, når han har lært noget ved at observere omverdenen eller ved at deltage i "kursusaktiviteter", være i stand til at simulere i tid. Det betyder, at han kan forestille sig det videre forløb, når de første led i en proces gennemgås, eller han kan på tankeplanet forestille sig, hvad der vil ske, hvis et givent forløb afvikles.
Konsekvensen af dette er, at direktøren ud fra indre forestillinger vil være i stand til at træffe beslutninger og gribe styrende ind i resten af fabrikkens funktioner og forhindre, at man producerer varer, som er behæftet med fejl, eller som er unødvendige.
Direktøren vil altså ud fra de indre forestillinger kunne træffe konsekvensprægede beslutninger, hvorved han kommer til at fremstå som en, der lærer af sine erfaringer.
Resultatet af direktørens arbejde er derfor, at en række opgaver ikke nødvendigvis skal udføres i praksis men blot simuleres via en tidslinie, for at han kan overskue konsekvensen af handlingen, hvorfor hans indsats er både ressource- og tidsbesparende for hele fabrikken.

Evnen til at arbejde ud fra tidsdimensionen medfører også, at direktøren alene ud fra tidligere stumper af oplevelser kan sammenstille forskellige informationer, hvilket sætter ham i stand til at forestille sig forløb og konsekvenser uden nogen sinde konkret at have oplevet forløbet.
Direktørfunktionen medfører derfor, at personen kan tænke sig til viden og konklusioner, der ikke er konkret indlært.
Direktøren er derfor en vigtig brik, når barnets udvikling skal accelerere, ligesom direktøren er nødvendig, når uhensigtsmæssige adfærdsmønstre skal ophøre. 

En fabrik uden direktør kan godt producere men ikke forestille sig, hvad slutproduktet er, hvorfor personen uden direktørfunktion vil gentage mange adfærdsmønstre uden på forhånd at have indset konsekvensen af dem. Direktøren er dertil den instans, der kan forholde sig selvkritisk til de udførte opgaver.

Blok 3 - Distributionsafdelingen/kørselsafdelingen
Når direktøren har besluttet sig for, hvilke planer der skal udføres, skal disse omsættes til handlinger. Områderne der ligger bagtil i blok 3 tager sig af denne opgave, idet disse områder styrer bevidste motoriske funktioner, så områder i venstre hjernehalvdel primært styrer motoriske funktioner i højre kropshalvdel, medens højre hjernehalvdel primært styrer motoriske funktioner i venstre kropshalvdel.
Områderne for motorisk funktion kan underinddeles i to forskellige typer af motoriske områder.
Luria taler således om det præmotoriske område, der udgør det midterste område i blok 3, ligesom han taler om det motoriske områder, der udgør den bagerste del af blok 3. 

I fabriksmodellen kan man sammenligne de præmotoriske områder med en trafikcentral, der planlægger, hvordan og hvorhen en fragtmand skal køre på sin rute gennem landet med varer til forskellige kunder. Der bliver i denne afdeling skrevet lister over, hvilke rutenumre den enkelte lastbil skal følge og med hvilken hastighed, så man kan tegne kortskitser over rutens forløb.
På det konkrete neurologiske niveau betyder det, at man i de præmotoriske områder komponerer bevægemønstre, eller skriver partituret for de bevægemelodier, som en konkret sammensat bevægelse består af.
Når man i de præmotoriske områder har dannet den sammensatte bevægemelodi, skal denne omsættes til impulser til de enkelte motoriske fibre rundt om i kroppen.
Denne uddifferentiering af impulser til hver enkelt muskel sker i de motoriske områder.
Tilbage i fabriksmodellen sørger de motoriske områder for at definere, hvilke varer (nerveimpulser om motorisk aktivitet) der skal læsses af hos hver enkelt kunde (muskelfiber).
For at de motoriske områder kan udføre deres opgaver så effektivt som muligt, trækker de på oplysninger fra andre hjerneoverfladeområder, samtidig med at selve den motoriske bevægelse udføres i samarbejde med en lang række strukturer på portnerniveau (blok 1 niveau) og i lillehjernen.

De forskellige forarbejdningsprincipper i højre og venstre hjernehalvdel
Mange undersøgelser har vist, at når man skal beskrive den forskellige funktion i højre og venstre hjernehalvdel, drejer det sig ikke så meget om, at bestemte funktioner er placeret i de to hjernehalvdele, forskellen består snarere i, at de to hjernehalvdele har en forskellig måde at bearbejde sanseindtryk på, hvorfor der er forskellige typer af funktioner eller arbejdsmåder, som de hver især er bedst til. Den ene hjernehalvdel (ofte venstre) er bedst til at bearbejde digitalt (bid-for-bid) og sekventielt (i rækkefølge), mens den anden (ofte højre) er bedst til at bearbejde analogt (i et hurtigt glimt). 
Den analoge forarbejdning er bedst, hvis man hurtigt skal orientere sig, mens den digitale og sekventielle er bedst til meget nøjagtig sansebearbejdning. Derfor udgør de til sammen et meget godt makkerpar.

En normal og veludviklet funktion i en hjerne vil altid kræve, at begge hjernehalvdele kan fungere, og sidst men ikke mindst at de to hjernehalvdele kan samarbejde, således at de hele tiden udnytter hinandens styrkeområder, så det færdige produkt bliver så godt som muligt. Denne informationsudveksling foregår først og fremmest via hjernebjælken. Enhver normal opgaveløsning er derfor et samarbejde mellem de to hjernehalvdele, hvor de afhængigt af opgavens struktur har ansvar for en større eller mindre del af opgaveløsningen.

Hvis man på et symbolsk og visuelt niveau vil forsøge at skabe en forestilling om, hvordan de to hjernehalvdele skaber virkelighed i produktionsafdelingen og løser problemer på direktørniveau, så kan man bedst sammenligne den detaljeforarbejdende hjernehalvdel (ofte venstre) med en meget velordnet lagerhal, med en udstrakt form for systematik, hvor lagerhallen er fyldt op med lange hyldesektioner, der står pænt i række og geled, samtidig med at alle varer er lagt ind på hylderne efter varegruppenumre, så en bestemt type af varer ligger i et meget afgrænset område.
Direktøren i den detaljeforarbejdende hjernehalvdel har på tilsvarende vis en række faste og indlærte procedurer, som han kan løse opgaver ud fra. Hos ham må opgaven derfor omformuleres, indtil den passer til de metoder, han har på lager.

Hvis man skal se på, hvordan lagersystemet fungerer i den helhedsbearbejdende hjernehalvdel (ofte højre), er systematikken nærmest at sammenligne med, hvad man oplever i en gammeldags marskandiserbutik. Det umiddelbare indtryk er nemlig, at en masse forskellige ting er bunket sammen oven i hinanden uden tilsyneladende at have nogen logisk forbindelse til hinanden.
De fleste af bunkerne hos marskandiseren er et resultat af, at alle de varer, som han fik ved at købe Hansens dødsbo er proppet ind i et hjørne, medens alt det han fik, da han ryddede Larsens lejlighed, står i et anden hjørne.
Arkivsystemet her er altså en arkivering efter helheder, alt det der var tilstede i situationen gemmes samlet, så højre hjernehalvdel danner omrids eller cirka oplevelser af stimulationen.